Jeg er på det sidste begyndt at drømme meget om dem fra min klasse på det seneste. De handler normalt om, at vi er på en tur med klassen, at vi er til fest alle sammen eller sådan noget i den dur. Til sidst ender det altid med, at noget går helt galt. F.eks. at jeg tager den forkerte bus og ender i Jylland.
Denne her gang handlede det om noget meget værre. Men før man kan forstå den, er jeg lige nød til at give noget baggrunds-info: En dreng fra min klasse ved navn Mathias og en af mine "veninder" ved navn Line, begyndte at flirte lidt nogle uger efter jeg startede på skolen. Imens viste Mathias så interesse for mig, som jeg så ikke gengældte. Han er en af dem som nemt bare kan "få fat i pigerne", hvis han vil. Jeg har aldrig været forelsket eller noget og ser stadig drenge som venner. Line er blevet ret jaloux på mig, selvom jeg intet andet vil end at være hans ven. Her i sidste uge skrev han til hende, at han kun ville være venner.
I nat drømte jeg så, at vi alle var på tur med klassen. Starten er lidt slørret for mig, men det ender med at vi sidder det her sted inde i et lokale og venter på at bussen kommer og kører os tilbage til skolen. Jeg ender med et sidde tæt på Mathias og Line har sat sig helt op af ham, som hun plejer. Mathias sidder for bordenden og jeg sidder længst ude på en af de lange sidder på bordet, så jeg sidder vedsiden af ham. Pludselig tager han en guitar frem og begynder at synge for mig. Det ender med at være klart for alle, at han spørger om vi skal komme sammen. Line løber grædende væk. Nogen løber efter hende, resten sidder og stirrer på os. Jeg rejser mig op mens Mathias stadig sidder ned. Jeg krammer ham oppefra og siger stille "Men Line er jo min veninde..." Jeg slipper ham, går et par skridt tilbage og en tåre løber ned af hans ansigt. Jeg tager min taske og løber udenfor, hvor bussen lige er kommet. Drømmen slutter her.
Nu er jeg så i København. Min mor, min lillebror og jeg skal på "tøsetur" (hæhæ). Vi skal Planetariet og derefter ud at shoppe. Jeg er nød til at bruge min mors mobil til at skrive det her, imens jeg sidder i en kørende bil. Se hvad jeg gør for jer. <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar