En dramatisk tid

Benvarmere jeg har syet et bånd igennem til mit kostume.

I denne og tidligere uger har jeg ikke haft meget tid til internet, da vi er igang med at forberede et skolestykke, som skal vises fredag og lørdag i denne uge.

Det har været ret kaotisk og de tidligere år har klasserne haft meget mere tid, end nu hvor vi kun har haft ca. 2 uger til at få det hele klart og øvet. Jeg er også knap nok lige startet på denne skole (2 måneder har man vel været der), men har prøvet det på min gamle skole. Det er helt anderledes end måden de gør det her, men jeg må indrømme, at jeg foretrækker den måde der blev brugt på min tidligere skole. Der valgte vi et skuespil vi ville opføre, lærerne fik så lejet manuskripter til det vi valgte og så var den eneste bekymring roller, musik, udklædning og selve skuespillet. Her skal vi skrive vores egne manuskripter i små grupper, stykke det hele sammen, lave vores egne roller, finde ud af hvem der skal spille hvem, ændre manuskriptet lige pludselig, ændre rollerne, finde kostumer, ændre kostumer, finde rekvisitter, leve op til lærernes uopnåelige krav, stresse ud på hinanden osv. osv. osv.

Dengang var det svært at holde ud, men det her er for meget. I dag er jeg blevet råbt af af både lærere og elever, slået, skubbet til og alt muligt andet. Lærerne ser ud til at bruge os som kludedukker for at gøre det, som de selv aldrig får chancen for. Jeg er vant til at lærerne går op i det, men de kunne ligeså godt sige "Flyt dig så jeg kan spille din rolle istedet for", for så tydeligt er det. Og som sædvanlig ender jeg med at skulle dit og dat, så en stor potion kostumer ligger på bordet og venter på, at jeg går igang med symaskinen.

XO.